Bestyrelsesformand: Michael Phagoo-Jensen
Michael er i dag formand i Vedbæk Sportsdykkerklub og mangeårigt medlem af bestyrelsen. Han håndterer en stor del af kommunikation til henvendelser udefra og til klubmedlemmerne. Er en af administratorerne på VSK sociale medier som Facebook, YouTube samt hovedansvarlig klubbens hjemmeside.
Næstformand: Kirstine Toxværd
Kirstine er bestyrelsesmedlem i Vedbæk Sportsdykkerklub, uddannet havbiolog og arbejder til daglig med forundersøgelser, miljøvurderinger og myndighedstilladelser for projekter på havet. Hun har erfaring med projektudvikling og miljøforhold i marine områder og bidrager med faglige kompetencer inden for havmiljø, planlægning og myndighedsforhold.
Kasserer: Allan Norsk Jensen
Allan er bestyrelsesmedlem i Vedbæk Sportsdykkerklub, hvor han bl.a. varetager medlemsregistrering, kontingentopkrævning og har været fungerende kasserer i en periode hvor klubbens kasserer var sygemeldt.
Bestyrelsesmedlem: Hans Ohrt
Hans er marinbiolog og har arbejdet med havmiljøet i Øresund i forbindelse med Øresundsbron og flere søkabelprojekter. Han har undersøgt begroningen på Øresundsbrons betonpiller og har fulgt udviklingen på stenbelægningen over den nedsænkede tunnel. Som rådgiver på etablering af Hunderevets formidlingsrev har han kendskab til det praktiske arbejde med at etablere stenrev.
Bestyrelsesmedlem: Louise Flensborg
Louise er postdoc ved DTU Aqua og havbiolog med fokus på biodiversitet og naturgenopretning i marine og kystnære områder. Hun har særlig interesse for skalering af restaurering og de langsigtede effekter på økosystemers robusthed og økosystemtjenester. Ved siden af sit faglige arbejde formidler hun havets økologi og biodiversitet til både børn og voksne.
Suppleant: Christian B. Christensen
Christian er bestyrelsesmedlem i Vedbæk Sportsdykkerklub hvor han har ansvaret for klubbens materiel. Det er hovedsageligt klubbens båd, Triton, som skal holdes sejlende til klubbens medlemmer. Derudover har han tidligere været beboerrådsformand og bestyrelsesnæstformand på Trørød Kollegiet.